Kundeservice mail.: jm-vine@mail.com   /  Åbningstider kl. 09 - 16

JM VINE - De bedste vine

La Spinetta Il Rose di Casanova Toscana Rosato 2019 IGT Sangiovese Prugnolo Gentile

159,00 kr.

Smuk lys laksefarvet rosé skabt af mesteren Giorgio Rivetti og hans team i Toscana på lige dele Sangiovese og Prugnolo Gentile høstet på 20 sydvendte ha. i bakkerne mellem Pisa og Volterra, hvor vinstokkene efterhånden er blevet 20 år gamle.

Der er tale om Sustainable Farming, hvilket vil sige, at de bæredygtige principper med fravalg af såvel herbicider som pesticider er på dagsordenen, og selvom Giorgio Rivetti indtil for nylig hævdede: ”For mig er økologi og bæredygtighed en genvej til bedre vine, men ikke en religion, og mine vine skal begejstre på deres smag uden støtte fra forskellige certifikater”, så dikterer tidsånden noget andet, og alle Spinetta ’s vinmarker i Toscana er nu på vej mod økologisk certificering.

Høsten er manuel og druerne afstilkes og sorteres, når de ankommer til vingården, og efter bare en times udblødning efter presningen forvandles mosten i løbet af 15 dage til vin i rustfrit stål uden tilsætning af fremmede gærstammer. Herefter følger 3 måneders modning Sur Lie ligeledes i stål frem mod aftapningen. Den malolaktiske gæring undertrykkes og vinen klares ved naturlig bundfældning.  

En helt tør rosé med sarte delikate associationer til roser, saftige hvide ferkner, kaprifolium og granatæbler. Den behøver lidt luft i glasset inden den viser hele sin elegante kompleksitet og begejstrer med sin fine stenede mineralitet og friske syre.

Et oplagt valg når køkkenet er i det lyse hjørne. Prøv den for eksempel sammen med enkle tilberedninger af lyst fjerkræ, fladfisk eller skaldyr omgivet af friske sprøde grøntsager.

Denne rosé vine har fået 4 stjerner ud af 5 på Vivino.com 


Antal
1
Tilføj til kurv
Priser er inkl. moms
Beskrivelse

Vinens aromaer:

                                                    Tropisk frugt   Rød frugt 

Land.: Italien - Område.: Toscana - Drue.: Sangiovese 50 % Prugnolo Gentile 50 % - Årgang 2019 - Alkohol.: 12,5 %