JM VINE - De bedste vine

Land - Chile


Der var engang et land, med sublime vækstbetingelser for at dyrke vinstokke - som mødte de franske druesorter og blev til landet som forvandlede sig til et sandt vineventyr af velsmag og oversøisk topvin.



Et mildt og solrigt klima, gode jordbundsforhold og et vedholdende ønske om at producere god vin - det er opskriften på den chilenske vinsusecsses som i disse år indtager de europæiske vinhylder. Med mastodonterne Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot som de altdominerende druer, positionerer landet sig som et sikkert valg når der skal vælges rødvin i international klasse - til en rimelig pris.


Carmeniere-druen er Chiles, bedst kendte, lokale drue og kendetegnes ved at være mørk og dyb i farven - mens smagen er let fedmefyldt og frugtig.

De store klassiske kødretter er selvskrevet som følgesvende til en stor chilensk rødvin. Når du stiller charcuterie på bordet, laver en klassisk bøf bearnaise eller koger dig en coq au vin med masser af rodfrugter og perleløg - så er det frem med de mørke dråber fra det sydamerikanske. Husk også at til et traditionelt ostebord, vil rødvine fra Chile gå ind og spille sødt og fyldigt op imod de saltede og cremede oste.

Chile kan således meget andet end påskeøer og politisk uro - det er landet med den storslåede natur, den sydamerikanske stemning og de hede danserytmer, hvilket alt sammen kan smages i deres rødvine.